Dataansvarlig

Tielemans Software er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles på dette site:

Tielemans Software (CVR 46735773)
Jomfru Ane Gade 2, 1. tv.
9000 Aalborg
Danmark
E-mail: martin@tielemans.dev

Det gratis CPR-tjek

Når du tjekker en fil, læses den af din egen browser og bliver på din computer. Filen, dens navn, indhold og resultaterne sendes ikke til os eller andre og gemmes ikke. Selve tjekket kører lokalt, og siden henter kun sine egne filer (scripts, typografi, ikon og PDF-læseren) fra vores server. Sidens sikkerhedspolitik (Content Security Policy med connect-src 'none' og form-action 'none') får browseren til at blokere, at siden sender data med fetch eller formularer, og alle andre kilder er begrænset til sidens egen adresse. Vi behandler derfor ingen personoplysninger fra dine filer.

Cookies og statistik

Vi bruger ingen cookies, ingen lokal lagring og ingen sporing. Hvis vi senere tæller besøg, sker det uden cookies og uden at registrere filnavne, filindhold eller resultater.

Hosting

Sitet hostes hos Cloudflare (Cloudflare Pages), som er vores databehandler. Som enhver webserver kan Cloudflare registrere tekniske oplysninger som IP-adresse, tidspunkt og browsertype i sine logfiler for at drive og sikre tjenesten.

Tilmelding til tidlig adgang

Når du skriver dig op til tidlig adgang, gemmer vi din mailadresse og, hvis du oplyser dem, virksomhedens navn og antal Microsoft 365-brugere, sammen med sproget på siden, tidspunktet og dit samtykke. Oplysningerne ligger i en database hos Cloudflare i EU, og vi bruger dem kun til at kontakte dig om tidlig adgang. Grundlaget er dit samtykke (GDPR artikel 6, stk. 1, litra a), som du altid kan trække tilbage.

Vil du afmeldes eller have dine oplysninger slettet, så skriv til martin@tielemans.dev, så sletter vi dem. Ellers sletter vi dem senest 12 måneder efter, at tilmeldingen er lukket. Oplysningerne bliver ikke solgt eller delt til markedsføring.

Vi gemmer ikke din IP-adresse. For at begrænse misbrug af formularen gemmer vi en envejs-hash af IP-adressen, som kun bruges til at tælle forsøg den seneste time. Nøglen til hashen udledes hver dag af en hemmelig nøgle og datoen, så samme IP-adresse giver en ny hash hver dag. Hashes, der er over en time gamle, slettes, hver gang nogen bruger formularen (eller adressen /api/waitlist). Vi har ingen planlagt sletning ud over det, så bliver formularen ikke brugt igen, ligger den seneste hash, til det sker. Formularen sætter ingen cookies.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet og til at gøre indsigelse. Du kan klage til Datatilsynet.